Rudolf Steiner

Rudolf Steiner

Rudolf Steiner(1861-1925) østrigske filosof, født i Ungarn (nuværende Kroatien)

Barnesyn/menneskesyn;

Barnesyn;

Steiner mener at mennesket er et rytmisk væsen og udviklingen styres af en 7 års rytme;

0 år        = Fostertilstand og legemets fødsel

0-7 år    = De fysiske kræfter og tilhørende sjæleevner udvikles. Indlæring sker ved efterligning og forbillede.

7-14 år  = De sjælelige kræfter udvikles i forhold til vaner, personlighedskarakter, temperament osv.                        Indlæringen sker ved efterfølgelse og autoritet.

14-21 år = De åndelige kræfter og sjæleevner udvikles. Den egentlige intellektuelle indlæring finder                                sted, idet den unge kan udvikle abstrakte forestillinger, dømmekraft og fri forstand.

21 år       = Jeg´et fødes og frigøres fra de 3 andre individer og man bliver selvstændig.

Menneskesyn;

Steiner mener at mennesket består af;

Fysiske kræfter (sjælens vilje og handling)

Sjælelige kræfter (sjælens følelser, smerter, lyst, begær lidenskab)

Åndelige kræfter (Sjælens evne til at iagttage og tænke, samt formidle de tanker og ideer hos os)

Jegét (styrer og sammenfatter de 3 kræfter)

Målet med al opdragelse/sundhed er at bringe de 4 ovenstående kræfter i harmoni med hinanden

Steiners samfundssyn er er en blanding af sociale og liberale ideer;

Man skal sikre individuelt frihed, produktionsmidlerne skal være fælleseje, åndslivet skal være frit

 Grundlæggende værdier;

Antroposofien er grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925), antroposofi er sammensat af de græske ord anthropos (menneske) og sofia (visdom eller kundskab), – og betyder således visdom eller kundskab om mennesket.

Steiner udtaler, at ”Antroposofi er en erkendelsesvej, som vil føre det åndelige i menneskets væsen til det åndelige i verdensaltet”. Således er antroposofi ikke alene kundskab om mennesket, men også en metode, hvorigennem mennesket har mulighed for at opnå erkendelse af sig selv som åndelig individualitet og bevidsthed om sin oprindelse i en oversanselig verden.

Målet med opdragelse/pædagogikken;

Målet med opdragelsen er at styrke barnets iboende kræfter, så  det udvikler sig til et harmonisk, åndsfrit og selvstændigt menneske. Denne udvikling sker igennem fastlagte ”trin”. Man lægger vægt på at uddanne hele barnet og på at fremme kreativiteten. Kunstneriske fag spiller en stor rolle i Steiners skole/børnehave som samtidig bygger på hans antroposofiske tanker, men er ikke et tema i undervisningen.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger;

Følger vi børn gennem skolealderen og nøje iagttager, hvad der sker for dem undervejs fra skolemodenhed gennem niårskrise, til pubertet og det begyndende voksenliv, kan man ane de lovmæssigheder, der ligger i den sjælelige, åndelige udvikling fra barn til voksen

Vi iagttager hos det opvoksende barn de tre sjælekvaliteter: et tankeelement, et følelseselement og et viljeselement. Alle tre sjælelag må tilgodeses i skolehverdagen, således at det opvoksende menneske får de bedste forudsætninger for at forvalte de opgaver i voksenlivet, der ligger klar.

Metode/midler til at opnå målet; 

At barnet via selvopdragelse; Pædagogernes opgave er at indrette institutionen, tilrettelægge dagligdagen med aktiviteter med det formål at barnet skal kunne opdrage sig selv. Det er vigtigt at det er barnets egen udviklingsproces som følges og ikke forceres.

Barnet lærer ikke gennem læring og forklaring, men igennem iagttagelse/ forbillede og efterligninger ved at se på de voksne og derfor skal de opleve de voksenes handlinger.

Der lægges vægt på det rytmiske princip og da mennesket er et rytmisk væsen, lægges der vægt på at skabe rytmer i barnets liv, da det styrker og harmoniserer udviklingen. Der skabes daglige ”rytmer” ved en rytmisk opbygning af dagligdagen b.la igennem eventyrfortællinger, sanglege m.m.

Igennem fri leg har børnene mulighed for at bruge sine fysiske, vilje- og handlermæssige udfoldelser samt mulighed for selvopdragelse. Det tilfredsstilles igennem tøjdukker, kogler, grene, sten og div. Naturmaterialer.

Efter fri leg kommer de æstetiske områder som prioriteres meget højt. Det kan være eventyrfortællinger, historier, sang, maling m.m. Der males meget i børnehaven og man bruger kun farverne gul, Blå og rød, Stainers princip er at børnene selv skal erfare/lære igennem efterligning af de voksne dvs. at pædagogen introducere børnene for maling ved at male (uden tale/forklaring) og herigennem vægges børnenes nysgerrighed og de efterligner.

Rudolf Steiner i forhold til ”Pædagogen i det senmoderne: at vide, kunne og gøre”

Steiner ide om læring gennem iagttagelser og efterligninger lægger sig tæt op af begrebet autosocialisering. Ved autosocialisering iagttages gruppens adfærdsmønster, for derefter at kunne blive en del af gruppen og have den samme adfærd.

I Rudolf Steiners institutioner arbejdes der med anerkendelse, den solidariske sfære, som ifølge Axel Honneth udvikler selvværd og en følelse af værdsættelse i et fællesskab.

Steiner kan virke uforståelig og provokerende i forhold til vores vestlige verdensbillede, og bliver derfor sjældent nævnt i pædagogikkens historie.

Kilder

-          Ringsted, Suzanne: Rudolf Steiner

-          http://antroposofi.dk/

Autosocialisering

Autosocialisering

”Barnets aktive selvsocialisering”

Lars Denciks teori om autosocialisering da netop denne beskriver en grundkompetence indenfor socialiseringens verden – nemlig evnen til at socialisere sig selv i samspil med andre mennesker.

Han mener at børn aktivt observere den gruppe som de gerne vil tilhøre/være med i for at kunne optages i denne gruppe. De finder på denne måde ud af hvordan gruppen er/opføre sig og derved nemmere selv opføre sig ligeså og kunne begå sig i gruppen (barnets referencegruppe). Barnet udvikler ved at være medlem af gruppen, sine egne handlingsrepertoirer og tilegner sig adfærdsmønstrer og kompetencer.

F.eks. Anton vil gerne lege med Anders, Anna og Amalie og da han ikke tør gå derover vil han observere dem for derigennem at finde ud af hvordan de leger, hvilket sprog de bruger osv., for dernæst selv at lave om på deres eget adfærdsmønster for at blive en del af referencegruppen.

Rudolf Steiner er jo også inde på en form for autosocialisering i sin teori antroposofien (visdommen om mennesket), hvor han kommer ind på efterligning/forbillede; Barnet lærer ikke ved belæring og forklaring, men ved iagttagelse og efterligning af de voksne. Derfor skal de opleve de voksnes handlinger


Litteratur:

13. Rudolf Steiner af Suzanne Ringsted (pædagogiske tænkere) s. 167
Børn og familie i det postmoderne samfund, redigeret af Lars Dencik og Per Schultz Jørgensen
Hans Reitzels forlag A/S, København 1999 s. 30-31

Mediepanikkerne

Hvad er mediepanik;
Medie panik er når man skal beskrive udtryk, der ofte bruges til at beskrive kritik mod et nyt medie eller medie-teknolog.

Hvem er de faste deltagere i mediepanikken;

Jeg mener det er følgende deltagere;

-Journalisterne
-Dagspressen
-Politikeren
-Forældre
-Pædagoger
-Faste samfunds debattører

Bag om Arto -Fra venskaber til mediepanik

Politiken starter mediemaskinen

Individuel skriveøvelse – Redegørelse: Kulturfortællinger

De to indgange til kulturbegrebet

Der ses på hvad kultur er og hvilken betydning har det for det enkelte menneske, hvilke følelser er der forbundet med at være et kulturelt menneske og hvor magtfuld kan kultur være.

-  Fra en tværkulturel til en transkulturel forståelse - indgangen til mennesket

Hanne Hede Jørgensen fortæller om en gruppe unge mennesker som har en grupperet sig i det danske samfund og igennem deres rødder har udarbejdet fælles rammer, loyalitet indadtil og aggression udadtil. Dette fællesskab kan måske brydes og åbnes ved at omgivelserne ændre adfærd i forhold til gruppen og at man vil komme til at tale om gruppen på en ny måde. Men også at man som medlem af en gruppe vil stå stærkere.

-      Den tværkulturelle forståelse af kultur 

I den tværkulturelle model kan man sammenligne forskellige kulture f. eks. Et liv i en moderne kultur og et liv en traditionel kultur for at få en form for overblik.  Man kan se i den moderne kultur er der frihed og i den traditionelle indskrænkes friheden og man bliver pålagt familieforpligtelser og giftermål. (S 111)

F.eks. ”Vi skal ikke blande os i deres omskæringsritualer for det forstår vi os ikke på. Det er jo en del af deres kultur.” (s. 112, linje 5-6)

”Med en kulturrelativistisk model ses kultur som et fænomen der kun kan forstås inden for egne rammer, og al kultur skal derfor ukritisk have lov til at blomstre hver for sig.” (s112, linje 2-5)

Den tværkulturelle model forholder sig ikke til at kulturen kan ændres/påvirkes af en som der betragter kulturen. Modellen er ikke fyldestgørende hvor mennesker bevæger sig ind og ud af fælleskabet idet det enkelte menneske vil påvirke de forskellige fælleskaber med sin personlighed.

-Den transkulturelle forståelse af kultur

Det transkulturelle skal ses i et større globalt perspektiv, på den ene side er der den kulturelle overklasse såsom millionære, politikkere, militære overhoveder og andre magtfulde som der har magten og resurserne til at påvirke kulturen ved at bosætte sig, flytte arbejde og jagte det gode liv hvor de end har lyst. Men i den kulturelle underklasse såsom dem er ikke har indflydelse på økonomi, uddannelse, bosættelse m.m. ikke kan påvirke den transkuturelle kultur ifølge Hanne Hede Jørgensen.

Transkulturel har det udgangspunkt at det er menneskerne og ikke kulturene der mødes og at der udveksles og skabes kultur ved at de mødes. Kultur er således en dynamisk proces.

- Forståelse af forforståelse og redundans

Som menneske vil vi altid have en historisk betinget forforståelse, der nok kan revideres gennem erfaring, men som samtidig er bestemmende for, hvad det er, vi erfarer.

”F.eks. at man automatisk sætter sig ned og taler til børn i børnehøjde og adfærden er internaliseret gennem livet erfaringer med pædagoger som vi selv har oplevet i børnehaven.” (s. 118)

Hanne Hede Jørgensen henviser i bogen til antropolog og biolog Gregory Bateson og ifølge ham er forforståelser er med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Det er forforståelser der muliggør det han kalder redundans.

”Redundans henviser til det forhold at mennesker overhoved kan forstå hvad hinanden taler om uden eksplicit at blotlægge enhver detalje i kommunikationen. ”(s119, linje7-9)

-      Ændring af sit perspektiv

For at ændre en perspektiv kan man bruge modellen for kulturanalyse, for at forstå helheden af en kultur, skal man skifte perspektiv, da det vil fremme helhedsforståelsen

Et eksempel på en model for en kulturanalyse kan se sådan ud og er inspireret af Edgar H. Schein (S.122);

Litteratur:

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, systime academic, 2004.